Der er en i min klasse, som helt mangler den del i hjernen, som gør at man lige tænker sig, bare en smule, om inden hun siger noget. Det resulterer i en hel del sjove udbrud fra hendes side af. Så sent som i dag kom hun med en af hendes små "guldkorn". Vi sad og havde samfundsfag idet hun udbryder: "Ej jeg forstår det ik'! Jeg forstår det altså ik'! Jeg troede at samfundsfag handlede om samfundet, og ikke politik!"
Efter at ha' gået i klasse med hende i omkring et halvt år, så kom vi i klassen frem til, at vi simpelthen blev nødt til at samle hendes bedste "guldkorn", så vi har i klassen oprettet et delt dokument, som alle på årgangen kan skrive i, så vi kan være sikre på, at de bedste udbrud bliver samlet. Vi kom lynhurtigt op på over 3 ark A4, så vi har faktisk i klassen snakket om, at lave en Blåbog bare til hende, når vi går ud af gymnasiet.
Nogle af de bedste fra samlingen:
Vi sidder og har en quiz i engelsk, hvor vi skal besvare spørgsmålene i grupper, som afslutning på årets undervisning. Spørgsmålet "Hvad hedder den stjerne som er nærmest jorden?" bliver stillet. Det får så hende fra min klasse til, efter at ha' snakket om det i hendes gruppe, at udbryde: "Ej! Solen er da ikke en stjerne! Den har ikke de der takker!" (takker, som i børnetegninger af stjerner)
I den efterfølgende pause fortalte jeg to af mine kammerater fra paralelklassen om hendes kommentar. Hun sidder længere nede af bordet, og overhører samtalen. Da mine kammerater bryder ud i grin, spørger hun om månen så også er en stjerne. Vi råber alle sammen "NEJ!!!" i munden af hinanden. Dette får hende så til at spørge hvorfor det ikke er en stjerne. Af ren frustration begynder mine kammerater at kaste hvad de lige har ved hånden efter hende, i et desperat forsøg på at få spørgsmålene til at stoppe, før det driver dem til vanvid.
Hun har også på et tidspunkt fortalt, at det først var i niende klasse, at hun fandt ud af at solen og månen ikke var det samme, da hun så at begge var på himmelen, da hun cyklede til skole.
Hun er nok den person i min klasse, som på den ene side er mest underholdende, men også den som er mest frustrerende at høre på, for nogle gange får det hun siger én til at blive helt fortvivlet, fordi det er så langt ude, mens det andre gange er ekstremt underholdende. Derfor er det altid spændende at møde op til undervisning i min klasse. Nogle gange sidder jeg rent faktisk og inderligt håber på, at hun deltager i undervisningen, for så er der en chance for, at hun siger et eller andet fjollet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar