Jeg er gået i gang med at erhverve mig et kørekort. I den forbindelse er jeg nødt til at gå til teoriundervisning. Det startede meget kedeligt ud, med en "spændingskurve", som lå ret stabilt på nul. Der gik dog ikke lang tid, inden jeg fandt ud af at nogle af de mennesker, som jeg har teoriundervisning sammen med er helt retarderet..
Kørelæreren forklarede at i glat føre, så har lastbiler, og andre tunge køretøjer, et meget bedre vejgreb end normale biler, på grund af deres store vægt. Traktor-kaj (En idiot fra mit teorihold, som jeg ikke kender navnet på, og derfor vil benævne sådan) råber så op: "Der hvor jeg kommer fra - der rydder man altså sne med en VW-transporter!"
Kort efter gennemgår kørelæren de forskellige regler for hastigheder på vejene for de forskellige køretøjer. Han forklarer at en traktor kun må køre 30 km/t. Det får så Traktor-kaj til at råbe op at "Der hvor jeg kommer fra - der er der altså en traktor, som er blevet stoppet med 70 km/t med et helt læs halm på!!"
Jeg håber virkelig at Traktor-kaj fortsætter med at komme med sine geniale indskydelser, for det gør at jeg altid glæder mig til næste teoritime
Ingen kommentarer:
Send en kommentar