Barndoms traumer

Jeg modtog i dag et opkald, fra et telefonnummer som jeg ikke kendte, da jeg ikke lige havde hverken tid eller lyst til at ta' telefonen, så valgte jeg bare at lade den ringe i den tro, at hvis det er vigtigt, så ville vedkommende nok forsøge at få fat i mig igen. En times tid senere kommer jeg forbi en computer, og vælger så at forsøge at "krak'e" nummeret. Dybt chokeret finder jeg ud af, at nummeret tilhører min sindsyge moster Dorrit. Dette bringer straks en række ubehagelige barndomsminder frem, som jeg i omkring 10 år har forsøgt at fortænge…

- for cirka 10 år siden -

Jeg er næsten lige startet i folkeskole. Det er en skøn dag med høj sol. Jeg er lige på vej ind af døren til mit hjem. Da jeg åbner døren hører jeg noget højt underligt musik - ikke noget mine forældre ville sætte på..? Heller ikke noget nogen af mine brødre ville spille..?

Jeg går ind af fordøren, smider mine sko og taske, og går ind imod stuen for at finde ud af hvad det er for noget underligt musik.. Idet jeg træder ind i stuen ser jeg min moster Dorrit - og hendes blævrende mave, som i et ynkeligt forsøg prøver at følge med resten af kroppen i Dorrits forsøg på at danse mavedans, men i stedet minder mere om en meget fed persons dobbelthage, som forsøger at følge med resten af kadaveret, men altid er et sekund bagefter.

Dette skrækkelige syn skræmmer mig så meget, at mit blod bliver fyldt med adrenalin, og jeg i løbet af tre sekunder er oppe på mit værelse - som ligger i den anden ende af huset, på første sal - hvor jeg barrikaderer mig indtil mine forældre kommer op og fortæller mig, at der er aftensmad og forsikrer mig om, at Dorrit ikke begynder at danse mavedans igen..

- tilbage til nutiden -

Denne forfærdelige oplevelse har brændt sig ind i min hukommelse, på trods af at jeg har prøvet at fortrænge det siden øjeblikket det skete. Siden da har jeg ikke brudt mig om hverken min moster Dorrit eller mavedans, og jeg har afskyet alt hvad der minder mig om kombinationen af dem.

Hjemvendt

Jeg er netop hjemvendt fra Roskilde Festival, blot for at finde mit værelse totalt ommøbleret og invaderet af nordmænd..
Godt nok var mine forældre mildest talt ikke glade for, at jeg tog afsted til Roskilde, men jeg må sige at det er sjældent jeg har haft så dårlig en smag i munden, som da jeg tog tidligt hjem fra Roskilde Festival på mine forældres påbud, da jeg absolut skulle hjem for at overvære endnu en dødsyg familiesammenkomst, bare for at konstatere, at man nærmest er blevet smidt ud, og derfor slet ikke var nødt til at forlade festivallen i utide, og derved gå glip af den koncert jeg så mest frem til at overvære.

Man føler sig virkelig værdsat, når man kommer hjem, efter en uge med stort indtag af rusmidler og alt, alt - alt for lidt søvn, og man så nærmest er blevet smidt ud.. Det undrer dog en smule, at min mor flere gange har givet udtryk for, at hun synes at jeg skal blive boende hjemme, men alligevel nærmest smider mig ud en uge før jeg flytter, så jeg er nødt til at sove på en luftmadras på kontoret indtil jeg flytter..

Roskilde Festival var dog også denne gang besøget værd, også selvom det er ekstremt hårdt fysisk, at være på Roskilde, da det er 9 dage næsten uden søvn, med stor indtagelse af rusmidler imens man er sølet ind i mudder. Dette kom for mit vedkommende ovenpå et par studentergilder, som ikke ligefrem gjorde det lettere at overleve Roskilde.

Ved det ene studentergilde snakkede jeg med en fyr, som påstod at han var i "Insiminør Korpset i Skive". Han mente selvfølgelig Ingeniør Korpset, men da han var relativt fuld, så kom han til at udtale det forkert. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at joke med ham, og spørge om de så tog ud for at insiminere Afghanere, når de blev udsendt.. Jeg kørte faktisk joken ret langt ud. Senere samme aften fortæller ham der blev student, at jeg skulle stoppe med at f***ing tirre ham soldaten, da han allerede har to voldsdomme, og ikke ligefrem får et mildere temperament af at drikke alkohol. Jeg fandt ved samme lejlighed ud af at soldaten ved en tidligere lejlighed havde flækket en tand på ham der blev student i en ligende situation..

Selve Roskilde Festival var ikke så action-packed, som jeg bagefter har fundet ud af at medierne havde fået det til at lyde som om. Ja, der var godt nok en svensker der kradsede af, og ja han havde godt nok camp lige på den anden side af vejen fra mig, men så vildt er det da virkelig heller ikke. Altså helt ærligt, en svensker fra eller til…

Apropos Roskilde, så faldt jeg over denne artikkel, som virkelig viser hvordan dansk journalistik har nået helt nye højder…