1 måned - 2 klager

Jeg flyttede hjemmefra for cirka en måneds tid siden. Det er sådan gået ganske udemærket, når man ser bort fra, at jeg på lidt over en måned allerede har fået to klager, fordi mine naboer er så mega smålige, at de skynder sig at klage til min udlejer før de overhovedet konstaterer at der er et problem.

Den første klage fik jeg efter min indflytterfest. Reglen siger åbenbart, at man skal rydde op samme aften, inden man enten går i byen eller går kold. Dette var jeg ikke klar over, så dagen derpå bliver jeg vækket af min nabo, som banker på og brokker sig over at fælles arealerne var fulde af rod - hvilket var helt berettiget. Jeg trodser så tømmermændene og står op og skal til at rydde op, men i samme øjeblik kommer min udlejer ind af døren, og begynder fuldstændig at PMS'e over at det roder så meget, og får mig endda til at gå hen til min nabo og give hende en "officiel" undskyldning, mens min udlejer stod og betragtede det..

Min anden klage fik jeg i fredags, da der blev holdt en forfest til en skolefest hjemme ved mig. Vi benyttede til formålet den fælles gårdhave, som min udlejer havde fortalt mig, gerne måtte benyttes, hvis der bare ikke var larm efter kl 22. Da vi skulle være oppe på skolen senest kl 22, så tænkte jeg at det ikke var noget problem.. Jeg havde bare glemt at tage højde for, at en af mine kammerater har det med at blive meget - MEGET larmende når han drikker. Vi pakkede sammen omkring kl 21:15, og begyndte så at gå op mod skolen cirka et kvarter senere. I går fik jeg så et opkald fra min udlejer, som fortalte at der var blevet klaget over at det larmede for meget fra gårdhaven, og at der ikke var ryddet ordenligt op efterfølgende. Dette var på trods af at der ikke havde været nogen henne og brokke sig over larmen, eller på nogen måde havde signaleret at de var utilfredse med vores opførsel...

Konklusion:
Folk er åbenbart meget smålige og barnlige - især i midtbyen...

Barndoms traumer

Jeg modtog i dag et opkald, fra et telefonnummer som jeg ikke kendte, da jeg ikke lige havde hverken tid eller lyst til at ta' telefonen, så valgte jeg bare at lade den ringe i den tro, at hvis det er vigtigt, så ville vedkommende nok forsøge at få fat i mig igen. En times tid senere kommer jeg forbi en computer, og vælger så at forsøge at "krak'e" nummeret. Dybt chokeret finder jeg ud af, at nummeret tilhører min sindsyge moster Dorrit. Dette bringer straks en række ubehagelige barndomsminder frem, som jeg i omkring 10 år har forsøgt at fortænge…

- for cirka 10 år siden -

Jeg er næsten lige startet i folkeskole. Det er en skøn dag med høj sol. Jeg er lige på vej ind af døren til mit hjem. Da jeg åbner døren hører jeg noget højt underligt musik - ikke noget mine forældre ville sætte på..? Heller ikke noget nogen af mine brødre ville spille..?

Jeg går ind af fordøren, smider mine sko og taske, og går ind imod stuen for at finde ud af hvad det er for noget underligt musik.. Idet jeg træder ind i stuen ser jeg min moster Dorrit - og hendes blævrende mave, som i et ynkeligt forsøg prøver at følge med resten af kroppen i Dorrits forsøg på at danse mavedans, men i stedet minder mere om en meget fed persons dobbelthage, som forsøger at følge med resten af kadaveret, men altid er et sekund bagefter.

Dette skrækkelige syn skræmmer mig så meget, at mit blod bliver fyldt med adrenalin, og jeg i løbet af tre sekunder er oppe på mit værelse - som ligger i den anden ende af huset, på første sal - hvor jeg barrikaderer mig indtil mine forældre kommer op og fortæller mig, at der er aftensmad og forsikrer mig om, at Dorrit ikke begynder at danse mavedans igen..

- tilbage til nutiden -

Denne forfærdelige oplevelse har brændt sig ind i min hukommelse, på trods af at jeg har prøvet at fortrænge det siden øjeblikket det skete. Siden da har jeg ikke brudt mig om hverken min moster Dorrit eller mavedans, og jeg har afskyet alt hvad der minder mig om kombinationen af dem.

Hjemvendt

Jeg er netop hjemvendt fra Roskilde Festival, blot for at finde mit værelse totalt ommøbleret og invaderet af nordmænd..
Godt nok var mine forældre mildest talt ikke glade for, at jeg tog afsted til Roskilde, men jeg må sige at det er sjældent jeg har haft så dårlig en smag i munden, som da jeg tog tidligt hjem fra Roskilde Festival på mine forældres påbud, da jeg absolut skulle hjem for at overvære endnu en dødsyg familiesammenkomst, bare for at konstatere, at man nærmest er blevet smidt ud, og derfor slet ikke var nødt til at forlade festivallen i utide, og derved gå glip af den koncert jeg så mest frem til at overvære.

Man føler sig virkelig værdsat, når man kommer hjem, efter en uge med stort indtag af rusmidler og alt, alt - alt for lidt søvn, og man så nærmest er blevet smidt ud.. Det undrer dog en smule, at min mor flere gange har givet udtryk for, at hun synes at jeg skal blive boende hjemme, men alligevel nærmest smider mig ud en uge før jeg flytter, så jeg er nødt til at sove på en luftmadras på kontoret indtil jeg flytter..

Roskilde Festival var dog også denne gang besøget værd, også selvom det er ekstremt hårdt fysisk, at være på Roskilde, da det er 9 dage næsten uden søvn, med stor indtagelse af rusmidler imens man er sølet ind i mudder. Dette kom for mit vedkommende ovenpå et par studentergilder, som ikke ligefrem gjorde det lettere at overleve Roskilde.

Ved det ene studentergilde snakkede jeg med en fyr, som påstod at han var i "Insiminør Korpset i Skive". Han mente selvfølgelig Ingeniør Korpset, men da han var relativt fuld, så kom han til at udtale det forkert. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at joke med ham, og spørge om de så tog ud for at insiminere Afghanere, når de blev udsendt.. Jeg kørte faktisk joken ret langt ud. Senere samme aften fortæller ham der blev student, at jeg skulle stoppe med at f***ing tirre ham soldaten, da han allerede har to voldsdomme, og ikke ligefrem får et mildere temperament af at drikke alkohol. Jeg fandt ved samme lejlighed ud af at soldaten ved en tidligere lejlighed havde flækket en tand på ham der blev student i en ligende situation..

Selve Roskilde Festival var ikke så action-packed, som jeg bagefter har fundet ud af at medierne havde fået det til at lyde som om. Ja, der var godt nok en svensker der kradsede af, og ja han havde godt nok camp lige på den anden side af vejen fra mig, men så vildt er det da virkelig heller ikke. Altså helt ærligt, en svensker fra eller til…

Apropos Roskilde, så faldt jeg over denne artikkel, som virkelig viser hvordan dansk journalistik har nået helt nye højder…

Amnesty

Jeg kom i dag gående fredligt i min egen verden ned ad gaden, da en fyr fra Amnesty International helt uprovokeret begyndte at råbe af mig. Dette forvirrede mig så meget, at tanken om at løbe skræmt væk, først kom da det allerede var for sent. Fyren introducerede sig selv som "Esben". Esben begyndte straks at fortælle mig om Amnesty International, hvad de lavede og hvor fantastisk deres arbejde er. Imens stod jeg med tanken om, at han kun var så positiv, fordi han prøvede at retfærdigøre, at han ødelagde min ellers gode dag, ved at jeg vidste at jeg blev tvunget til at ta' stilling til, om jeg skulle underskrive et eller andet.

Af de minutter vi stod på gaden og snakkede, brugte Esben nok halvdelen af tiden på at fortælle at Amnesty har "3.200.000 medlemmer", hvilket blot fik mig til at tænke: "Jamen, hvorfor skal det så gå ud over mig?"

Mit problem med folk der indsamler underskrifter er ikke årsagen, men det er at de altid skal komme og overfalde én på gaden. Jeg synes virkelig at det burde være en beslutning, som man ikke skal føle at man bliver presset ud i, for at få en eller anden gadesælger til at lade én være. Organisationer som Amnesty burde i stedet lave reklamer, hvor dem der deler Amnesty's interesser kan komme og melde sig ind, så jeg slipper for en eller anden gøgler, som prøver at irritere mig indtil jeg sætter en underskrift.

Esben fortsatte på en meget irriterende måde, at prøve at overbevise mig om at Amnesty International er verdens bedste idé. Dette var på trods af at jeg (for sportens skyld) skød flere af hans argumenter i sænk. Selvom jeg mest af alt havde lyst til fuldtstændig at "jorde ham" retorisk, så kunne jeg ikke få mig selv til det, fordi det ligger så dybt i mig, at det er forkert at ydmyge folk, som jeg ikke har kendt længe nok til at ha' grund til at ha' noget imod dem. Derfor valgte jeg at gå over til "smil-og-vink-taktikken", hvilket så har bevirket, at jeg nu er medlem af Amnesty International - indtil jeg finder ud af om det er noget, som jeg gider at bruge tid på…

Fravær

Hvis man får fysisk fravær på min skole, så skal man via internettet angive årsagen til hvorfor man enten kom forsent, eller slet ikke mødte op. Jeg tvivlede kraftigt på, at der var nogen der læste hvad der blev skrevet som fraværsårsag, og derfor besluttede jeg mig for, at teste om det gjorde nogen forskel hvad man skrev, og derfor begyndte jeg at skrive de mest hjernedøde ting, som jeg kunne komme i tanke om..

Indtil videre er der ikke nogen der har reageret på det, så jeg går ikke ud fra at nogen læser det. Nedenfor ses de årsager, som jeg har udfyldt:

Nogle af årsagerne er "inspireret" (stjålet) fra andre kilder. Den med ringbindet er fra "Chris og Chokoladefabrikken", og den med naboens datter er fra min storebror. Resten er dog mine egne hjerneblødninger

"LAN-Party"

Jeg har netop set en plakat, som reklamerede for "LAN-Party", som egentlig blot er nogle folk, som sætter sig og spiller computer i samme lokale. De spiller ikke nødvendigvis det samme, eller imod hinanden, men det lidt det der er idéen med det.

Jeg forstår virkelig ikke at man sætter ordet "Party" i forbindelse med "LAN", da det intet har men en fest at gøre, da alle sidder i sin egen verden, og stirrer ind i sin egen computer, mens de lukker sig selv helt ude fra resten af verden, ved normalt at sidde med kæmpe store høretelefoner, så de INTET kan opfatte af hvad der sker omkring dem... Dermed er disse folk verdens mest oplagte ofre, hvis man har lyst til at ha' det sjovt på andres bekostning, for så længe der er strøm til deres computere, så lægger de slet ikke mærke til at man står og putter salt i deres cola, binder deres snørrebånd sammen omkring stolen eller at man bare laver et smølfespark på deres høretelefoner, så det larmer helt ekstremt meget, før det er for sent.

Nogle vil måske indvende, at man ikke kan tillade sig at opføre sig sådan overfor andre mennesker, og dér må jeg sige, at jeg er helt enig. Nu er de jo heller ikke "rigtige" mennesker. De er jo typer, som jo ikke ville overleve i to minutter, uden en form for computer indenfor rækkevidde, da de dermed ikke kan tjekke deres "gearscore" i World Of Warcraft. De fleste af de typer, som hver gang kommer til disse "LAN-parties", er virkelig en flok sociale udskud, som blot er et restprodukt af den industrialisering, som vores del af verden har været igennem. De er blot affald fra den proces, som har givet os så høj en velstand, som vi i Danmark har i dag, og chancen for at de nogensinde kommer til, at bidrage med noget som helst til samfundet er så forsvindende lille, at det slet ikke er værd at håbe på..

Nogen burde gøre noget ved det..

Mandage..

Mandage er noget af det værste, som er blevet indført i menneskehedens historie. En eller anden må også hurtigt ha' fundet ud af at det var en virkelig dårlig idé, at ha' mandage, og sørgede derfor for at der kun var en enkelt hver uge, og at den lå lige i starten af ugen, så ens uge ville starte virkelig dårligt, og gradvist blive bedre og bedre..

Noget som er endnu værre end mandage, er når andre dage føles som mandage. Der er en grund til, at der kun er en enkelt mandag i hver uge, nemlig at det så lige er til at overskue, fordi man ved at der går en hel uge, inden der kommer en ny mandag. Når der så lige pludselig er både en mandag, og en anden ugedag, som føles som en mandag, så ved man bare at det er en skod uge!

I dag (torsdag) er en af de dage. Dagen startede med, at jeg vågnede efter kun fire timers søvn, fordi en arrig sværm af blodtørstige dræber-myg prøvede at ta' livet af mig. Aftenen forinden havde jeg været ude at bade, og havde i den anledning formået at få et relativt dybt sår i min ene hæl. Dette havde jeg imidlertid lykkeligt glemt alt om, indtil jeg stod ud af sengen, hvor jeg til fulde kunne føle at jeg lever.
Efter alt dette tog jeg til læge, for at få en stivkrampevaccination, da jeg ikke har fået sådan en så længe jeg kan huske. Da jeg så kommer derop, så starter hun selvfølgelig med at se på skadens omfang. Mens jeg sidder roligt og slapper af, så flår hun lige pludselig en skalpel frem, og begynder brutalt at dissekere min fod.

Da jeg så er færdig med alt dette tager jeg i skole, hvilket ikke er videre spændende. Da jeg så er færdig i skole, skulle jeg på arbejde, som virkelig var "prikken over i'et", da jeg var tvunget til at stå op i 5 timer, og bare bidde smerten i mig.

Man orker bare virkelige ikke mere end en af disse dage om ugen, og derfor synes jeg personligt, at man helt bør afskaffe mandage, da de egentlig blot er til, for at onde forsikringsfolk kan fryde sig over andres ulykke, når folk ringer ind.

Fjollede folk - 1

Jeg var netop på vej hjem, da jeg så en fyr, som sad på en kantsten. Da jeg så ham på afstand tænkte jeg, at han sikkert var en spritter, som havde nået det punkt på dagen (efter kl 11), hvor tyngdekraften er ekstra kraftig, så det kun er muligt af sidde eller ligge ned. Da jeg kom tættere på opdagede jeg dog, at det ikke var tilfældet. Fyren sad og spiste, så han var tydeligvis ikke spritter. Af en eller anden grund, så sad han med sine bukser nede omkring sine knæ, hvilket gav en underlig stemning, idet jeg cyklede forbi. Han havde dog til min lettelse bokseshorts på. Dette ville ellers ha' været et stort problem, hvis der var kommet en mor med et lille barn forbi, da det ville ha' fremkaldt et ramaskrig fra moren, hvilket ikke blot ville resultere i kronisk tinitus ved både barnet og fyren, men også en række bitre læserbreve til lokale aviser og et forsøg på at politianmelde en uskyldig mand.

Da jeg var kommet forbi ham, kom jeg til at tænke over, at han sikkert var hiphopper, og at det forklarede mellemrummet på 20 cm mellem bukserne og bokseshortsene. Der er jo nogle mennesker, som bare ikke ved hvornår man skal stoppe, så han var sikkert hiphopper, som havde taget joken for langt ud.

Folk uden rygrad

På min skole har vi et fag der hedder "Teknologi". Faget går ud på, at man skal lave et produkt, som skal løse et samfundsmæssigt problem og en rapport dertil, hvori man beskriver hele arbejdsprocessen, produktet og det samfundsmæssige aspekt. Selve produktet skal man også lave i et værksted, så man får et rigtigt produkt, som kan afprøves. Dette er et større projekt, og derfor er der til eksamensprojektet afsat en hel uge bare til Teknologi. Man arbejder sammen i mindre grupper i projekterne, hvor man er meget afhængig af hinandens arbejdsindsats.

En pige fra min klasse, som virkelig er den person jeg kender med den laveste arbejdsmoral, vælger at droppe ud af skolen midt i denne "Teknologi-uge", så hun bare efterlader den pige hun var i gruppe med til, at lave alt arbejdet selv. Det ville ikke være et problem i ethvert andet fag, men i dette fag er det virkelig problematisk.

Det at hun droppede ud, og efterlod sin "veninde" med hele byrden gjorde, at hun ikke blev specielt populær i klassen - specielt ikke blandt pigerne i klassen. Nogle af pigerne blev virkelig aggressive over det. Det fik en af mine veninder til at opfordre mig til, at bruge min naturlige flabethed og lyst til at provokere, "mod" hende her. Det fik mig så til at skrive følgende:

Som du måske kan læse ud fra det der står ovenfor, så er hun ikke ligefrem "den hurtigste knallert på havnen" - man kan faktisk let kalde hende retarderet, uden at det var forkert. Der gik 3 timer, fra jeg skrev at hun burde vælge at ta' HG (HG er kun for skvat, som ikke gider at lave en skid) indtil hun fattede, at det var en fornærmelse imod hende, og at jeg egentlig kaldte hende retarderet..

Jeg synes virkelig at det er fantastisk, at blive bekræftet af hendes veninde, i at man ikke gik over stregen, da veninden skriver at hun skulle være kosmetolog, som er en af de uddannelser man tager, når alt hvor der er den mindste smule, som man skal tænke over, er alt for svært. Det er ligesom at blive frisør, altså en sidste udvej, når man intet forstår, men ikke er dum nok til, at blive anbragt på et plejehjem og blive madet  med en ske af en SOSU

Problemet ved hende her, er at ikke alene er hun dum, men hun er også socialt retardet, og et skvat uden rygrad. Jeg har et utal af gange oplevet, at hun har spurgt læreren "kan vi ikke holde fri nu?", selv når timen knapt nok var gået i gang - og dette er på trods af at hun kun mødte op til lidt over halvdelen af timerne, og intet lavede i de fleste af de timer, som hun så endelig mødte op til.

Amalie 2.0

Der er en i min klasse, som helt mangler den del i hjernen, som gør at man lige tænker sig, bare en smule, om inden hun siger noget. Det resulterer i en hel del sjove udbrud fra hendes side af. Så sent som i dag kom hun med en af hendes små "guldkorn". Vi sad og havde samfundsfag idet hun udbryder: "Ej jeg forstår det ik'! Jeg forstår det altså ik'! Jeg troede at samfundsfag handlede om samfundet, og ikke politik!"

Efter at ha' gået i klasse med hende i omkring et halvt år, så kom vi i klassen frem til, at vi simpelthen blev nødt til at samle hendes bedste "guldkorn", så vi har i klassen oprettet et delt dokument, som alle på årgangen kan skrive i, så vi kan være sikre på, at de bedste udbrud bliver samlet. Vi kom lynhurtigt op på over 3 ark A4, så vi har faktisk i klassen snakket om, at lave en Blåbog bare til hende, når vi går ud af gymnasiet.

Nogle af de bedste fra samlingen:

Vi sidder og har en quiz i engelsk, hvor vi skal besvare spørgsmålene i grupper, som afslutning på årets undervisning. Spørgsmålet "Hvad hedder den stjerne som er nærmest jorden?" bliver stillet. Det får så hende fra min klasse til, efter at ha' snakket om det i hendes gruppe, at udbryde: "Ej! Solen er da ikke en stjerne! Den har ikke de der takker!" (takker, som i børnetegninger af stjerner)
I den efterfølgende pause fortalte jeg to af mine kammerater fra paralelklassen om hendes kommentar. Hun sidder længere nede af bordet, og overhører samtalen. Da mine kammerater bryder ud i grin, spørger hun om månen så også er en stjerne. Vi råber alle sammen "NEJ!!!" i munden af hinanden. Dette får hende så til at spørge hvorfor det ikke er en stjerne. Af ren frustration begynder mine kammerater at kaste hvad de lige har ved hånden efter hende, i et desperat forsøg på at få spørgsmålene til at stoppe, før det driver dem til vanvid.

Hun har også på et tidspunkt fortalt, at det først var i niende klasse, at hun fandt ud af at solen og månen ikke var det samme, da hun så at begge var på himmelen, da hun cyklede til skole.

Hun er nok den person i min klasse, som på den ene side er mest underholdende, men også den som er mest frustrerende at høre på, for nogle gange får det hun siger én til at blive helt fortvivlet, fordi det er så langt ude, mens det andre gange er ekstremt underholdende. Derfor er det altid spændende at møde op til undervisning i min klasse. Nogle gange sidder jeg rent faktisk og inderligt håber på, at hun deltager i undervisningen, for så er der en chance for, at hun siger et eller andet fjollet

Køreland - del 3

I dag var problemet ikke så meget mit teorihold, som det var mangel på professionalisme fra min kørelærers side. Lektionen startede med, at vi skulle se en film, som skulle handle om en eller anden pige, hvis bror kradsede af i trafikken. Pigen i filmen mindede meget om "Tumpe-Trine", så jeg sad under hele filmen og ventede på det akavede øjeblik, hvor Tumpe-Trine ville bryde sammen og begynde af flæbe. Kørelæreren var dog ikke i stand til på egen hånd at få lyden til at fungere, så vi kunne se filmen. Denne ventetid blev til min rædsel udnyttet af Tumpe-Trine og hendes næsten lige så forfærdelige veninde "Klamme Karla" til at sidde og lytte til musik og gøre et ynkeligt og stressfremkaldende forsøg på at synge med. Til min redning hjalp en fra mit teorihold med at få elektronikken til at virke.

Dog var det nok mere til Tumpe-Trines redning, da jeg derfor ikke var nødt til, at lade mit overlevelses instinkt tage over, tage sikkerhedssko på og finde jernrøret frem..

Da teoriundervisningen næsten var overstået, i et øjebliks klarhed, gik det op for mig, at halvdelen af teoriholdet er enten komplet sindsyge eller retarderet. Jeg overhørte en pige sige: "Jeg ELSKER bare grøntsager! Jeg er helt tosset med dem! Der er bare ikke noget bedre, end at tage og dampe et helt hoved broccoli og så putte salt på!" Hun fortsatte så med at fortælle om sin søn, som elsker at spise leverpostejsmadder med ost på. Det var det der fik mig til for alvor at indse, at den menneskelige race virkelig har ramt bunden.
For lige at underbygge min påstand, så var der en kvinde på nok omkring 40 år, der var til teori for at generhverve sit kørekort. Hun spurgte helt seriøst kørerlæreren, om det var rigtigt, at hvis man blinkede med forlygterne ved et lyskryds, at der så skiftede til grønt, for det var der nemlig en taxachauffør der havde fortalt hende.. Det spørgsmål var så dumt, at det fysisk gjorde ondt, da hun spurgte. Det gjorde at jeg sad og inderligt håbede på at de gener aldrig var blevet givet videre, og at hun heller ikke kom til det.

P.S.
Flere har spurgt, om navnet "Tumpe-Trine" er givet til hende fordi én fra min klasse hedder Trine. Dette er dog ikke tilfældet. Fandt på navnet fordi hun minder meget om en jeg gik i folkeskole med, som blev kaldt "Tykke-Trine". Tumpe-Trine er beton-lebbe udgaven af "Tykke-Trine", og derfor fik hun et navn der svarer dertil.

Nu med billet

Så kom dagen endelig! Efter næsten et års ventetid kom dagen endelig, hvor Roskilde Festivals officielle plakat blev offentliggjort, så man dermed kunne få spændingen udløst, og se hvilke bands det er man kommer til at rejse på tværs af Danmark, for at blive underholdt af.

Da det for en uges tid siden blev offentligggjort, at Malk De Koijn skulle spille på Roskilde, så kunne jeg simpelthen ikke vente længere, så fem minutter senere sad jeg med mit kreditkort fremme, og havde bestilt billet til Danmarks vildeste festival. Inde for samme døgn, som plakaten blev offentliggjort, fik jeg så min billet, hvilket førte til at jeg blev helt euforisk! Dagen blev kun bedre, idet jeg så først skulle møde kl 10 i skole, hvilket nok også var i mine klassekammeraters interesse, da jeg dermed fik noget tid til at køle af igen, så jeg ikke bare ville opføre mig som et damp-barn - råbe og skrige af glæde, indtil en af de triste emo-typer ville hente sin fars riffel, og skyde hovedet af mig, da glæden simpelthen ville være for uhåndterbar for ham.

Hvis du ikke allerede har set programmet, så kan du se det og blive jaloux her.

"Precious"

Har netop set filmen Precious, i forbindelse med en engelsk synopsis som jeg skal skrive, og jeg må indrømme, at selve handlingen er en meget god skildring af de elendige sociale og uddannelsesmæssige forhold der er i nogle kvarterer, men kunne instruktøren dog ikke ha' valgt en anden hovedperson?!
Har aldrig før set en hovedperson, som var så utiltalende som Precious. Det gør næsten ondt at se på hende.  Ikke alene er hendes BMI omkring hendes IQ (lidt over 30), men oven i det, så har hun også en ekstremt ucharmerende personlighed. Jeg var virkelig ved at kaste op, da man i en scene så at Precious stjal en spand med friturestegt kylling, spiste det, og i et udtryk for ekstrem ynkelighed brækkede sig i en skraldespand. I filmen så er det eneste emne hun bringer på banen, når det endelig sker at hun taler med andre, 'hvorfor de ikke kan lide Mc Donnald's, da det efter hendes mening er bedre end det bedste gourmetmad.

Det der gør at jeg ikke kan fordrage denne karakter, er nok at hun i ekstrem grad minder om en fra min klasse. Hende fra min klasse er også både tyk, socialt retarderet og ucharmerende, så den eneste egentlige forskel, er at Precious er sort, mens hende fra min klasse ikke er. Precious er fra Harlem i New York, som er kendt som en af de værste ghettoer i verden, mens hende fra min klasse er fra Mors, så på den måde minder de også utroligt meget om hinanden..
Er faktisk lige ved at tror, at de godt kunne være søstre, hvis ikke hudfarven havde været så forskellig..

Ekstrem Marathon - Druk Style!

En af mine gode veninder er i gang med at træne sig op til en marathon, men har ikke fået sig tilmeldt et løb, så i stedet har jeg fundet på en alternativ måde, at få løbet de 42.5 km på:

1 - Smid løberen af 42.5 km fra en vilkårlig bar. Løberen skal have følgende hjælpemiddler på sig:

• 1 Flaske vand
• 1 Telefon med strøm til ét minuts tale
• 1 Kort, hvor "checkpointet" (baren) er indtegnet
• 1 Kompas
• evt. doping?

2 - Kør hen på baren og vent på at løberen møder op, eller ringer efter hjælp

3 - Drik mens du venter på løberen (På denne måde skal din ven enten ringe før du bliver for fuld til at hente ham/hende, eller så skal vedkommende selv finde hen til baren)

4a - Løberen ringer inden du bliver for fuld, og du henter vedkommende (evt. kører løberen på skadestuen, hvis det står helt skidt til). I tager derefter hen på en bar

4b - Løberen møder op på baren

5 - I begynder på diverse drukspil, for at fejre at løberen har deltaget i en "ægte" marathon

6 -  Du våbner op med følgende:

• Tømmermænd
• 1 Kort, hvor et checkpoint er indtegnet
• 1 Kompas
• 1 Flaske vand
• 1 Telefon med strøm til ét minuts tale
• evt doping?

Folk der er bange for edderkopper..

Folk der er bange for normale danske edderkopper er virkelig nogle skvat! Ting der kan trædes ihjel af enhver, uanset alder og størrelse, og som ikke på nogen måde kan være til fare for dig, er bare noget pjat at blive skræmt af.. Kan til en hvis grad godt forstå at folk, som lever i områder hvor edderkopperne er på størrelse med en stor kat, har en naturlig frygt for sådanne edderkopper, men jeg forstår virkelig ikke folk i Danmark, som bliver så bange for en normal dansk hus-edderkop, at de føler at den eneste måde de kan behandle problemet på, er ved at løbe skrigende væk.
Til en vis grad så er piger, der opfører sig sådan, undskyldt idet at det er den socialt mest naturlige måde for en pige at reagere på synet af en edderkop.
Derimod er drenge som opfører sig sådan virkelig overflødige for samfundet, og dets fremtidige udvikling. Drenge som bliver skræmt af en edderkop er virkelig de største skvat på jorden, og burde derfor have fjernet kropsdele der teknisk set definerer dem som 'hankøn', med rustne og beskidte søm, dels fordi de derved ikke giver deres ubrugelige gener videre, og dels fordi det bare er det rigtige at gøre..
Man kunne dog også blot vælge behandle dem, som man behandler homoseksuelle i Mellemøsten. Det ville dog kun være underholdende i kort tid, hvorimod offentlig ydmygelse på daglig basis ville vare så længe problemet findes.

Det bedste ved dette, er at det er meget let at tjekke, om en given person er bange for edderkopper. Det eneste det kræver, er et aflåst rum og et ødelagt terrarium, som er fyldt til randen med sorte enker..
Folk skal så opfordres til at anmelde hvem der i samfundet er bange for edderkopper, hvorefter de (frivilligt, efter "moderat psykisk press") går med til at tage førnævnte test.
Det bedste ved denne nye måde, at "rydde op" i samfundet ikke engang kræver nogen ny teknologi! Vi kender allerede alle tricksene bag at få folk til at indrømme ting de ikke har gjort. Der var jo en lejr i Guantanamo Bay, som specialiserede sig i netop dette. Testen, til at fastslå den irrationelle frygt, bruges fremgangsmåder, som ligner dem der blev brugt i løbet af middelalderen, hvorfra idéen om at der ikke er behov for en "udøvende magt" til at få folk domt er nødvendigt, så længe folket selv anmelder de ubehagelige typer i samfundet..

Køreland - del 2

Desværre så var Traktor-Kaj ikke til teori i dag, men af en eller anden årsag, så var der en anden hjernedød idiot, som følte at hun skulle overtage hans plads, og sidde og lukke lort ud under hele teori timen. Når Traktor-Kaj lukker lort ud, så er det ikke rigtig noget problem, da det er ret underholdende at høre på ham, men problemet ved hende her "Tumpe-Trine" er at hun ikke indeholder skyggen af underholdningsværdi, men nærmere føles som typen der brækker sig ud over éns sko, altså typen hvor man mest af alt har lyst til at blokere hendes luftveje med resterne af de tænder, som man sparker ud med éns sikkerhedssko, efter at ha' fraktureret samtlige knogler i begge hendes arme med et jernrør.
Det værste ved det hele er, at ikke alene er hun lige så irriterende at høre på, som en flok damp-børn, som har fået frataget deres medicin, men oven i det er hun også tyk, grim og generelt ucharmerende

Jeg håber virkelig at Traktor-Kaj er der til næste teoritime, så vi slipper for at høre på Tumpe-Trine, ikke bare for min egen straffeattests skyld, men lige så meget for resten af mit teoriholds psykiske helbred.
Tror dog at jeg tager sikkerhedssko med næste gang...

Folk uden selvironi

Jeg har meget svært ved at omgås folk, som ikke ejer selvironi, da jeg ofte kommer til at fremkalde en PMS lignende tilstand ved dem, når jeg laver sjov med dem.

Et eksempel på dette, er at jeg sad på en bar, sammen med en kammerat og fik en øl, efter at vi havde været til et førstehjælpskursus. En perker, som går i min kammerats klasse ringer til ham, og snakker med min kammerat. Efter et stykke tid tager jeg så telefonen ud af hånden på min kammerat, og begynder at tale til perkeren på perkonesisk (derka, derka, muhammed, jihad, hallal). Dette får ham til at blive pige-sur, og lægge på. Jeg har fået et par øl, så jeg tænker at det ville være skide sjovt at ringe op igen, og fortsætte samtalen på samme måde. Det får så perkeren til at sige, at jeg skulle bare prøve at sige det til ham face-to-face, og at han havde en bil, så han kunne sagtens komme forbi, og så skulle jeg prøve at sige det til ham.
Jeg bliver træt af at høre på hans evindelige flæberi, så jeg giver efter et stykke tid telefonen tilbage til min kammerat.

I dag viste det sig, at perkeren stadig ikke var kommet over sin "røde periode", så da jeg kommenterede noget, som han sad og bitchede over inde i hans klasse, så fik det virkelig blodet til at flyde igen.. Han begyndte straks at flæbe over at jeg havde ringet til ham midt om natten, og havde fornærmet ham, og påstod at jeg var racist. Dette er dog ikke tilfældet.
For det første, så ringede han til min kammerat.
For det andet så har han utallige gange været en idiot over for mig uden at jeg havde kommenteret det, så jeg regnede med at han godt kunne tage at jeg lavede en smule sjov med ham.
For det tredje, så er jeg ikke racist - det er bare ham, som jeg ikke kan lide. Godt nok bruger jeg udtrykket "perker" om ham, men det er blot fordi han passer så uendelig godt på stereotypen "perker".

Derfor har jeg meget svært ved at omgås folk, som ikke har skyggen af selvironi. Faktisk så burde de bare sendes i en koncentrationslejer, hvor det kun er folk uden selvironi, så vi andre slap for konstant at skulle gå og prøve at undgå, at fornærme dem. Det behøver ikke at være en koncentrationslejer, ligesom dem tyskerne lavede under anden verdenskrig, men man kunne f.eks. bare sende dem til et øde sted, hvor der alligevel ikke er nogen der kommer, som f.eks. Falster

Paver

Jeg synes at vi i Danmark mangler en pave. Vi mangler et religiøst overhoved til at ta' alle de trælse beslutninger, som har med etik og religion at gøre. Paven skal også kunne svare på et hvert spørgsmål, som drejer sig om etik og/eller religion. Paven skal så, i modsætning til ham i Rom, indsættes i en periode, som f.eks. 4 år, så vi slipper for at de hele tiden kradser af.
Paven skal udnævnes af Kongen/Dronningen af Danmark, og det skal være en stilling, som man ikke kan takke nej til, ligesom man ikke kan takke nej til at blive udnævnt som konge.
Stillingen som Pave skal derimod ikke være en respektabel stilling, da den egentlig er ligegyldig. Kriteriet for at blive Pave skal derimod være kendt for at være en idiot. Derfor vil jeg gerne med det samme indstille Sidney Lee til at blive Danmarks første Pave.
Jeg mener at han ville være den perfekte Pave, da kravene netop skal være, at man er dum, at man altid har noget overflødigt at sige og selvfølgelig at man kan gå med en meget stor hat.

Paven skal så være det religiøse overhoved i Danmark. Han skal derfor erstatte både Kirkeministeriet og Etisk Råd. Samtidig skal Paven have en brevkasse, hvor han svarer på alle spørgsmål, som har at gøre med religion og etik. Han skal også ha' beføjelse til at lave rettelser i samtlige religiøse skrifter og traditioner. Dette vil nemlig gøre, at vi kan komme af med alle de ligegyldige og fjollede ting i religioner, f.eks. nadveren, som jo egentlig blot er et forsøg på at få flere til at gå i kirke, ved at man specielt henvender sig til hjemløse, idet man udleverer mad gratis.

Mennesker...?

I går havde jeg faget teknologihistorie. I undervisningen gennemgik læreren to filosofier, nemlig at alt er bestemt af skæbnen, eller intet er skæbnebestemt. I den anledning påstod hun at menneskers handlinger afhang af et motiv, mens det der skete i verden omkring afhang af en årsag.
I den anledning kunne jeg ikke lade være med at kommentere, at dyr da også har et motiv. En ræv kan jo f.eks. være motiveret til at jagte høns, på den baggrund at den har unger "derhjemme", som skal ha' noget at æde - på samme måde, som forældre går på arbejde for at forsørge deres børn.
Læreren begyndte så at snakke om hvad der egentlig adskilte mennesker og dyr, om det f.eks. er de følelser vi føler der "hæver os" over dyrene?
Dertil kunne jeg ikke lade være med at sige, at man har lavet forsøg, hvor man har puttet dyr i en MR-skanner, og registreret aktivitet i samme centre i hjernen, som er aktiveret ved mennesker, når de føler bestemte ting, og om folk der havde diagnosen psykopat (ikke den gængse måde at bruge ordet på) ikke var mennesker, da de ikke har evnen til at føle følelser som kærlighed og empati, som man jo ofte siger er træk, som kun mennesker besidder og udviser.

Det får mig til at tænke på, om der egentlig er nogen definition på hvad mennesker egentlig er?
Hvis man f.eks. bruger antallet af kromosomer i vores celler, som en del af en definition af hvad mennesker er, er folk med f.eks. Downs syndrom ikke mennesker, da de har et ekstra kromosom og hvordan skal man i så fald behandle dem? Skal de have hjælp af det offentlige, ligesom "rigtige" mennesker, eller skal de ikke da de teknisk set ikke er som "os"?
Hvis man bruger følelser til at definere hvad et menneske er, er psykopater så ikke mennsker? En undersøgelse har vist at langt de fleste ledere/direktører af succesfulde virksomheder er kliniske psykopater (se ovenfor).. Hvis en definition så viser at disse ikke er "mennesker", skal de "rigtige" mennesker så forsøge at "tilbageerobre" magten?

Tror at denne hjerneblødning var et produkt af manglende søvn og noget fjollet musik, men synes alligevel at det kan være værd at tænke over, for hvis nu en gruppe i samfundet lige pludselig ikke længere er defineret som værende "mennesker", hvad skal man så stille op med denne gruppe? Skal den udryddes, som man forsøgte det i Nazi-Tyskland? Skal den deporteres til den fjerneste afkrog af landet/verden, som man forsøgte i USSR? Eller skal man bare hegne Bjerringbro inde, og derved forsøge at kontrollere problemet?

Dumme amerikanere...

Startede dagen i går med den her meget sjove samtale, som min kammerat Christoffer startede med en tilfældig fyr fra Texas, over et billed inde på facebook. Det var virkelig en god måde at starte dagen på, for ham "Curry Flowers" fra Texas var præcist lige så uintelligent som amerikanere har ry for at være, og derfor kunne han ikke rigtig følge med, da jeg og min kammerat begyndte at gøre grin af ham.. 

Desværre blev morskaben ødelagt da en neo-nazist også begyndte at deltage i debatten. Det trak nemlig debatten ned på et ukendt niveau af idioti. 

Her er debatten i det omfang vi gjorde grin af denne hr. Karry Blomst

Køreland - del 1

Jeg er gået i gang med at erhverve mig et kørekort. I den forbindelse er jeg nødt til at gå til teoriundervisning. Det startede meget kedeligt ud, med en "spændingskurve", som lå ret stabilt på nul. Der gik dog ikke lang tid, inden jeg fandt ud af at nogle af de mennesker, som jeg har teoriundervisning sammen med er helt retarderet..

Kørelæreren forklarede at i glat føre, så har lastbiler, og andre tunge køretøjer, et meget bedre vejgreb end normale biler, på grund af deres store vægt. Traktor-kaj (En idiot fra mit teorihold, som jeg ikke kender navnet på, og derfor vil benævne sådan) råber så op: "Der hvor jeg kommer fra - der rydder man altså sne med en VW-transporter!"
Kort efter gennemgår kørelæren de forskellige regler for hastigheder på vejene for de forskellige køretøjer. Han forklarer at en traktor kun må køre 30 km/t. Det får så Traktor-kaj til at råbe op at "Der hvor jeg kommer fra - der er der altså en traktor, som er blevet stoppet med 70 km/t med et helt læs halm på!!"

Jeg håber virkelig at Traktor-kaj fortsætter med at komme med sine geniale indskydelser, for det gør at jeg altid glæder mig til næste teoritime

Overraskelser

Jeg fik i dag fortalt, at en af mine gode kammerater så at sige har givet den tykkeste og mest ucharmerende pige på skolen "finger"*.
Dette er blot én ting ud af flere foruroligende episoder, som min kammerat har været indblandet i, som sammenlagt giver nok stof til samtale til at kunne underholde en større forsamling en hel aften. Dertil kan nævnes at han til en julefrokost fik en body-tequila af en fra klassen, der forinden havde ry for at være bøsse, og som kort efter gav tilkende, at han var "til begge sider".

*Pigen besvimede, og min kammerat stoppede sine fingre i munden på hende, i et heroisk forsøg på at undgå, at hun blev kvalt i sin egen tunge.

Oslo Lufthavn

Jeg sad i Oslo lufthavn ogfik en ufattelig lyst tuk at lege 'fangeleg' med vagterne, efter at jeg så, at vagterne kørte rundt i lufthavnen på løbehjul. Jeg syntes virkelig at det er en sjov idé, at udstyre vagter med løbehjul. De kan godt nok bevæge sig hurtigt på fladt terræn, men hvis man gør noget man ikke må, og så begynder at løbe 'terrænløb', så er de jo sat fuldstændig ud af spillet. Men det er da et underholdende indslag, når man alligevel bare sidder og bliver utålmodig, fordi man venter på sin bagage.. Jeg så noget lignende i Amsterdam. Der havde de uniformerede betjente til at køre rundt på cykler. Når man kommer dertil som turist, så føler man ikke ligefrem at de er skræmmende, hvis man nu skulle føle sig fristet til at overtræde loven. Når man ser dem, som dansk turist, så tænker man bare, at det er typen, som gerne ville være motorcykel-betjent, men som dumpede prøven, eller at de først skal cykle i et stykke tid, før de får lov til at lege med en rigtig motorcykel

Folk der klynker..

En ting jeg virkelig hader er folk der klynker over deres mikroskopiske problemer, som de fantaserer sig frem til at ha'. Det kan virkelig gå mig på nerverne, når nogen sidder offentligt og klynker over ingenting. Jeg har ikke bedt om at høre om folks lorte liv, så derfor irriterer det mig virkelig, når folk udtrykker deres "problemer"i mit nærvær, og derved tvinger mig til at høre på det. Når folk klynker over, at de har brækket en negl, og at det virkelig har ødelagt deres weekend, så giver det mig virkelig bare lyst til at amputere deres hænder, så de får nogle virkelige problemer at klynke over, i stedet for det lort de konstant lukker ud
En ting jeg hader endnu mere end at skulle høre på folks "problemer", er når de tvinger mig til at skulle forholde mig til deres lorte liv. Jeg hader at blive ringet op af folk, som jeg virkelig ikke gider at høre på, og så skulle høre på deres lort. Jeg har intet imod det, hvis det er rigtige problemer, som de enten har behov for at udtrykke, eller som skal løses, men ofte er det bare endeløst klynkeri, som mest af alt giver mig lyst til at fjerne deres stemmebånd med en rusten saks. Problemet er bare at jeg, når folk kommer med deres ubetydelige problemer, ikke er i stand til at sige: "Tag dig nu sammen dit skvat!", men i stedet siger: "Ja, det er godt nok synd for dig. Håber at du klarer det ect.." Derfor får folk en idé om at jeg gider at høre på det lort de lukker ud, og derfor ringer de til mig, i stedet for til åndssvageforsorgen, som ofte ville være mere passende..

Håndbold

Så kom dagen endelig, hvor håndbold gik fra at være en af de mest trivielle og kedelige sportsgrene i verden, til at blive en action-sport. Under Europa mesterskabet i håndbold, spillede Serbien mod Kroatien. En af Serbiens fans syntes ikke helt, at tingene gik som det skulle for det serbiske hold, så han valgte at kaste en dartpil lige i øjet af en serbisk spiller. Jeg hørte så senere, at den serbiske landsholdsspiller kommer til at miste øjet. Dette markerer så dagen, hvor håndbold rent faktisk gik hen og blev interessant, for nu har sporten endelig nået højder, hvor folk bliver aggressive over at overvære kampene. Man kan kun håbe på at der begynder at komme "håndbold-hooligans", så sporten for alvor bliver interessant, og så det er værd at ta' ind og se kampene live.

Nummer to

En ting der i undervisningen ofte er til stor irritation, er når folk gerne vil vise læreren, at de følger med i undervisningen, men i stedet sidder på facebook. De er aldrig i stand til at besvare lærerens spørgsmål, men ender i stedet med bare at sige noget dumt, men det kan man ikke offentligt gi' udtryk for i den klasse jeg går i, da cirka halvdelen er piger. Hvis man så siger sin ærlige mening, så vil man i samme øjeblik få ekstremt meget "hate". Dette er også en af grundene til at jeg har lavet denne blog, for her er der ikke nogen der kan fortælle mig hvad jeg må og ikke må sige, så her kan jeg frit ytre mine holdninger, uden at jeg skal forholde mig til hvad andre tænker om dem.

Det første indlæg

Noget der altid kan give mig en stor lyst til at smage min frokost én gang til, er når jeg ser fede piger i stramt tøj.. Det skete i dag, og det var virkelig ikke noget kønt syn! Det er virkelig ubehageligt, når man er tvangsindlagt til at se på en person, hvis BMI er omkring dobbelt så høj, som personens alder.. Heldigvis var det en kort "fornøjelse", så jeg kom ikke til at smage min halv-fordøjede frokost.. Man må jo tage det sure med det søde har jeg altid lært, og heldigvis var der også nok "sødt". Grunden til at jeg skulle tvinges til at se på denne pige, var nemlig at hun skulle fremlægge i engelsk. Det gode ved dette er, at hun ikke er specielt god til engelsk, for at sige det mildt. Derfor kommer hun nogle gange til at sige noget helt andet, end det der er tiltænkt. I hendes fremlæggelse skulle hun sammen med hendes gruppe fremlægge om Den Amerikanske Revolution. Hun skulle så i hendes del af fremlæggelsen blandt andet fortælle om de britiske styrker, som var involveret i denne krig. I stedet for at sige at briterne havde "80 ships", sagde hun så at de havde "80 sheep". Forstår ikke rigtig hvorfor det var vigtigt at få at vide, at briterne havde 80 får med i krigen, men det var da meget underholdende..

Dette var så mit første indlæg på denne blog, hvor jeg har tænkt mig først og fremmest at udtrykke alle de ting der irriterer mig. Jeg håber så at det kan være underholdende, for hvem end der læser det jeg skriver. Jeg har tænkt mig at fortælle, uden at lægge fingre imellem, og jeg er egentlig ret ligeglad med hvad andre har at sige om det jeg skriver, så hvis du bliver fornærmet over det jeg skriver, eller hvis jeg skriver om dig, så bare stop mens legen er god, og lad være med at blive fornærmet..
P.S. Hvis jeg skriver om dig i negative vendinger, så har du gjort dig fortjent til det, og så gider jeg virkelig ikke at høre at du klynker.