Barndoms traumer

Jeg modtog i dag et opkald, fra et telefonnummer som jeg ikke kendte, da jeg ikke lige havde hverken tid eller lyst til at ta' telefonen, så valgte jeg bare at lade den ringe i den tro, at hvis det er vigtigt, så ville vedkommende nok forsøge at få fat i mig igen. En times tid senere kommer jeg forbi en computer, og vælger så at forsøge at "krak'e" nummeret. Dybt chokeret finder jeg ud af, at nummeret tilhører min sindsyge moster Dorrit. Dette bringer straks en række ubehagelige barndomsminder frem, som jeg i omkring 10 år har forsøgt at fortænge…

- for cirka 10 år siden -

Jeg er næsten lige startet i folkeskole. Det er en skøn dag med høj sol. Jeg er lige på vej ind af døren til mit hjem. Da jeg åbner døren hører jeg noget højt underligt musik - ikke noget mine forældre ville sætte på..? Heller ikke noget nogen af mine brødre ville spille..?

Jeg går ind af fordøren, smider mine sko og taske, og går ind imod stuen for at finde ud af hvad det er for noget underligt musik.. Idet jeg træder ind i stuen ser jeg min moster Dorrit - og hendes blævrende mave, som i et ynkeligt forsøg prøver at følge med resten af kroppen i Dorrits forsøg på at danse mavedans, men i stedet minder mere om en meget fed persons dobbelthage, som forsøger at følge med resten af kadaveret, men altid er et sekund bagefter.

Dette skrækkelige syn skræmmer mig så meget, at mit blod bliver fyldt med adrenalin, og jeg i løbet af tre sekunder er oppe på mit værelse - som ligger i den anden ende af huset, på første sal - hvor jeg barrikaderer mig indtil mine forældre kommer op og fortæller mig, at der er aftensmad og forsikrer mig om, at Dorrit ikke begynder at danse mavedans igen..

- tilbage til nutiden -

Denne forfærdelige oplevelse har brændt sig ind i min hukommelse, på trods af at jeg har prøvet at fortrænge det siden øjeblikket det skete. Siden da har jeg ikke brudt mig om hverken min moster Dorrit eller mavedans, og jeg har afskyet alt hvad der minder mig om kombinationen af dem.