onsdag den 30. maj 2012

"LAN-Party"

Jeg har netop set en plakat, som reklamerede for "LAN-Party", som egentlig blot er nogle folk, som sætter sig og spiller computer i samme lokale. De spiller ikke nødvendigvis det samme, eller imod hinanden, men det lidt det der er idéen med det.

Jeg forstår virkelig ikke at man sætter ordet "Party" i forbindelse med "LAN", da det intet har men en fest at gøre, da alle sidder i sin egen verden, og stirrer ind i sin egen computer, mens de lukker sig selv helt ude fra resten af verden, ved normalt at sidde med kæmpe store høretelefoner, så de INTET kan opfatte af hvad der sker omkring dem... Dermed er disse folk verdens mest oplagte ofre, hvis man har lyst til at ha' det sjovt på andres bekostning, for så længe der er strøm til deres computere, så lægger de slet ikke mærke til at man står og putter salt i deres cola, binder deres snørrebånd sammen omkring stolen eller at man bare laver et smølfespark på deres høretelefoner, så det larmer helt ekstremt meget, før det er for sent.

Nogle vil måske indvende, at man ikke kan tillade sig at opføre sig sådan overfor andre mennesker, og dér må jeg sige, at jeg er helt enig. Nu er de jo heller ikke "rigtige" mennesker. De er jo typer, som jo ikke ville overleve i to minutter, uden en form for computer indenfor rækkevidde, da de dermed ikke kan tjekke deres "gearscore" i World Of Warcraft. De fleste af de typer, som hver gang kommer til disse "LAN-parties", er virkelig en flok sociale udskud, som blot er et restprodukt af den industrialisering, som vores del af verden har været igennem. De er blot affald fra den proces, som har givet os så høj en velstand, som vi i Danmark har i dag, og chancen for at de nogensinde kommer til, at bidrage med noget som helst til samfundet er så forsvindende lille, at det slet ikke er værd at håbe på..

Nogen burde gøre noget ved det..

torsdag den 24. maj 2012

Mandage..

Mandage er noget af det værste, som er blevet indført i menneskehedens historie. En eller anden må også hurtigt ha' fundet ud af at det var en virkelig dårlig idé, at ha' mandage, og sørgede derfor for at der kun var en enkelt hver uge, og at den lå lige i starten af ugen, så ens uge ville starte virkelig dårligt, og gradvist blive bedre og bedre..

Noget som er endnu værre end mandage, er når andre dage føles som mandage. Der er en grund til, at der kun er en enkelt mandag i hver uge, nemlig at det så lige er til at overskue, fordi man ved at der går en hel uge, inden der kommer en ny mandag. Når der så lige pludselig er både en mandag, og en anden ugedag, som føles som en mandag, så ved man bare at det er en skod uge!

I dag (torsdag) er en af de dage. Dagen startede med, at jeg vågnede efter kun fire timers søvn, fordi en arrig sværm af blodtørstige dræber-myg prøvede at ta' livet af mig. Aftenen forinden havde jeg været ude at bade, og havde i den anledning formået at få et relativt dybt sår i min ene hæl. Dette havde jeg imidlertid lykkeligt glemt alt om, indtil jeg stod ud af sengen, hvor jeg til fulde kunne føle at jeg lever.
Efter alt dette tog jeg til læge, for at få en stivkrampevaccination, da jeg ikke har fået sådan en så længe jeg kan huske. Da jeg så kommer derop, så starter hun selvfølgelig med at se på skadens omfang. Mens jeg sidder roligt og slapper af, så flår hun lige pludselig en skalpel frem, og begynder brutalt at dissekere min fod.

Da jeg så er færdig med alt dette tager jeg i skole, hvilket ikke er videre spændende. Da jeg så er færdig i skole, skulle jeg på arbejde, som virkelig var "prikken over i'et", da jeg var tvunget til at stå op i 5 timer, og bare bidde smerten i mig.

Man orker bare virkelige ikke mere end en af disse dage om ugen, og derfor synes jeg personligt, at man helt bør afskaffe mandage, da de egentlig blot er til, for at onde forsikringsfolk kan fryde sig over andres ulykke, når folk ringer ind.

lørdag den 19. maj 2012

Fjollede folk - 1

Jeg var netop på vej hjem, da jeg så en fyr, som sad på en kantsten. Da jeg så ham på afstand tænkte jeg, at han sikkert var en spritter, som havde nået det punkt på dagen (efter kl 11), hvor tyngdekraften er ekstra kraftig, så det kun er muligt af sidde eller ligge ned. Da jeg kom tættere på opdagede jeg dog, at det ikke var tilfældet. Fyren sad og spiste, så han var tydeligvis ikke spritter. Af en eller anden grund, så sad han med sine bukser nede omkring sine knæ, hvilket gav en underlig stemning, idet jeg cyklede forbi. Han havde dog til min lettelse bokseshorts på. Dette ville ellers ha' været et stort problem, hvis der var kommet en mor med et lille barn forbi, da det ville ha' fremkaldt et ramaskrig fra moren, hvilket ikke blot ville resultere i kronisk tinitus ved både barnet og fyren, men også en række bitre læserbreve til lokale aviser og et forsøg på at politianmelde en uskyldig mand.

Da jeg var kommet forbi ham, kom jeg til at tænke over, at han sikkert var hiphopper, og at det forklarede mellemrummet på 20 cm mellem bukserne og bokseshortsene. Der er jo nogle mennesker, som bare ikke ved hvornår man skal stoppe, så han var sikkert hiphopper, som havde taget joken for langt ud.

onsdag den 9. maj 2012

Folk uden rygrad

På min skole har vi et fag der hedder "Teknologi". Faget går ud på, at man skal lave et produkt, som skal løse et samfundsmæssigt problem og en rapport dertil, hvori man beskriver hele arbejdsprocessen, produktet og det samfundsmæssige aspekt. Selve produktet skal man også lave i et værksted, så man får et rigtigt produkt, som kan afprøves. Dette er et større projekt, og derfor er der til eksamensprojektet afsat en hel uge bare til Teknologi. Man arbejder sammen i mindre grupper i projekterne, hvor man er meget afhængig af hinandens arbejdsindsats.

En pige fra min klasse, som virkelig er den person jeg kender med den laveste arbejdsmoral, vælger at droppe ud af skolen midt i denne "Teknologi-uge", så hun bare efterlader den pige hun var i gruppe med til, at lave alt arbejdet selv. Det ville ikke være et problem i ethvert andet fag, men i dette fag er det virkelig problematisk.

Det at hun droppede ud, og efterlod sin "veninde" med hele byrden gjorde, at hun ikke blev specielt populær i klassen - specielt ikke blandt pigerne i klassen. Nogle af pigerne blev virkelig aggressive over det. Det fik en af mine veninder til at opfordre mig til, at bruge min naturlige flabethed og lyst til at provokere, "mod" hende her. Det fik mig så til at skrive følgende:


Som du måske kan læse ud fra det der står ovenfor, så er hun ikke ligefrem "den hurtigste knallert på havnen" - man kan faktisk let kalde hende retarderet, uden at det var forkert. Der gik 3 timer, fra jeg skrev at hun burde vælge at ta' HG (HG er kun for skvat, som ikke gider at lave en skid) indtil hun fattede, at det var en fornærmelse imod hende, og at jeg egentlig kaldte hende retarderet..

Jeg synes virkelig at det er fantastisk, at blive bekræftet af hendes veninde, i at man ikke gik over stregen, da veninden skriver at hun skulle være kosmetolog, som er en af de uddannelser man tager, når alt hvor der er den mindste smule, som man skal tænke over, er alt for svært. Det er ligesom at blive frisør, altså en sidste udvej, når man intet forstår, men ikke er dum nok til, at blive anbragt på et plejehjem og blive madet  med en ske af en SOSU

Problemet ved hende her, er at ikke alene er hun dum, men hun er også socialt retardet, og et skvat uden rygrad. Jeg har et utal af gange oplevet, at hun har spurgt læreren "kan vi ikke holde fri nu?", selv når timen knapt nok var gået i gang - og dette er på trods af at hun kun mødte op til lidt over halvdelen af timerne, og intet lavede i de fleste af de timer, som hun så endelig mødte op til.